Associeret partner
Ulla Wiedemann
Ulla kombinerer solid forretningsforståelse med dyb indsigt i mennesker, ledelse og organisationer. Hun har mere end 25 års erfaring som leder, konsulent og executive coach og har gennem sin karriere arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling, strategi og organisatorisk forandring.
Hendes erfaring spænder fra management consulting til senior HR- og lederroller i store, komplekse organisationer. Hun startede sin karriere som managementkonsulent hos Ernst & Young og har siden haft ansvar for ledelses-, organisations- og medarbejderudvikling i ATP, Novo, Nykredit og Convatec, herunder som VP for HR Development i Nykredit og Head of HR i Convatec Infusion Care. Det giver hende et stærkt perspektiv på ledelse fra begge sider af bordet – både som rådgiver for ledere og som den, der selv har stået med ledelsesansvaret.
Hun arbejder med 1:1 executive coaching, udvikling af lederteams samt design og facilitering af lederudviklingsforløb. Fælles er fokus på at forbinde strategi med den ledelse og det samarbejde, der skal til for at lykkes. Ulla arbejder relationelt og helhedsorienteret og har blik for både den større sammenhæng og de dynamikker, der former ledelse og samarbejde.
Ulla har en MSc in Coaching for Behavioural Change fra Henley Business School, en Master i Organisationspsykologi fra Roskilde Universitet og er cand.merc. i Interkulturel Ledelse fra Copenhagen Business School. Hun er certificeret Executive Coach, akkrediteret EMCC Senior Practitioner og certificeret i PROSCI Change Management. Derudover er hun certificeret i en række assessment-værktøjer, herunder Hogan, OPQ, MBTI og Saville.


















