Associeret partner

Frederik Fredslund

Frederik har gennem mere end 15 år arbejdet med ledelse, læring og organisationsudvikling – som konsulent, facilitator og leder. Han har bevæget sig på tværs af offentlige organisationer, civilsamfund og internationale virksomheder og har bl.a. været afdelingschef i Dansk Ungdoms Fællesråd, seniorkonsulent i Attractor / Rambøll Management Consulting og haft globalt ansvar for design og udvikling af ledelsesprogrammer i Maersk Training.

Frederiks arbejde har fokus på det sted i forandringsprocesser, hvor strategi møder hverdagspraksis. Han har et særligt blik for at oversætte og skabe mening på tværs af organisatoriske niveauer og arbejder med ledelsesudvikling, forandringsprocesser og strategisk sparring for ledere og ledergrupper, der skal navigere i komplekse vilkår og i spændinger mellem drift og udvikling, faglighed og styring.

Frederik er oprindeligt uddannet Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet. Hans styrke er at designe og facilitere processer, der forbinder analyse og involvering, så nye indsigter omsættes til konkret praksis og får varig betydning i organisationen.

Uddannelser og certificeringer

  • Managing Succesfull Programs (MSP)
  • Akkrediteret coach, Senior Practitioner (EMCC)
  • Certificeret i adfærds- og personlighedsanalyser (DISC m.fl.)
  • Certificeret i 360° Leadership Versatility Index (LVI)

I 2020 udgav Frederik bogen Atlas over Professionelle Samtaler (Dansk Psykologisk Forlag). 

Vores partnere